Om Holte Terapihave - og Os 


Terapihaven er grundlagt i 2005, men meget af bevoksningen er meget gammel, som det gamle husmandssted,

der daterer tilbage til 1750. Den smukke terapihave folder sig ud over ca 17.000 m2 med både skov, eng, sø,

mange små naturlige rum og en stor køkkenhave. Haven grænser direkte op til Grevinge skov mod nord - og

på stedet er der ligeledes "fritgående" heste, høns, ænder, katte, får, hunde og kaniner.

Det er muligt at overnatte i Terapihavens to shelters eller i hængekøjer.


Natur- og haveterapi er en metode der er oprindelig stammer fra Japan, og som man i bl.a. Sverige har forsket i og

brugt i mange år. I Danmark er vi de sidste 20 år kommet godt med, og der er opnået gode resultater for blandt

andet stressramte og traumatiserede krigsveteraner. Idag indgår naturterapi ligeledes i mange kommuners indsatsplaner.


Naturterapi og derved også en terapihave skal rumme flere elementer, for at fungere efter hensigten. Der skal være områder hvor du kan sidde uforstyrret, udkig til åbne vider, vand, fri/vild natur, områder med fx blomsterbede - og der skal være stille og roligt, da det handler om at skabe trygge rammer for alle brugere af terapihaven, underordnet om udfordringen er indre uro, stress, angst eller depression.


Natur- og haveterapi er en metode der i sit indhold og virke er helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi arbejder med din mentale/kognitive tilstand, dine sanser og det kropslige.


I Haveterapien tages der hensyn til dig og vi afstemmer tempoet således at det passer til dig. Alt har sin tid, og ved at give den tid genfinder og katalyserer du dine egne selvhealende kræfter.


Om os


Bag DetNatur står vi, alle fagligt velfunderet i at arbejde naturbaseret og terapeutisk.

Nina Schiøtz

Nina er Reg.Psykoterapeut MPF med 20+ års erfaring fra egen klinik og som supervisor. Hun etablerede “Holte Terapihave” i 2005 og er specialiseret indenfor traume- og stress-behandling. Hun har ligeledes over 15 års erfaring fra psykiatrien - og 25+ års erfaring med at undervise.

Hendes faglige baggrund en 4 årig uddannelse til Gestaltterapeut, efterfulgt af efteruddannelser i Neuroaffektiv Psykoterapi,  Mindfuldness, Naturterapi, flere Traumeforløsende teknikker, Stresscoaching, NADA, Øreakupunktur og meget mere. 

Nina er ligeledes indehaver af Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi.


Mail: kontakt@detnatur.dk

Susanne Østergaard

Susanne er et vaskeægte naturmenneske med stor viden om livet i naturen og 35 års undervisnings-erfaring.

Faglig baggrund: Læst Biologi på KU, er lærer-uddannet, instruktør i Mindfuldness, Medicinsk Qi Gong samt Krop og bevægelse.

Susanne har arbejdet 20 år med unge på efterskole med bl.a. Krop og sjæl, naturfag, outdoor, kunst, drama og som huslærer - hvorfor hun har et indgående kendskab til  unges trivsel og sociale udvikling gennem efterskoleåret. Susanne er også erfaren kajakinstruktør på og er uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Institut.


Mail: kontakt@detnatur.dk

Marie Corinth Frimann

Marie er uddannet fysioterapeut i 06 og brænder for at inspirere og støtte mennesker, fysisk som psykisk, i at få det bedre.

Hun har 15 års erfaring fra Sundhedscenter Odsherred, bl.a. i at facilitere gruppeforløb med sygemeldte borgere med stress, angst, depression og smerter.

Hun har ydermere arbejdet med individuelle terapiforløb og gruppeforløb for folk med hjernerystelser, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, rygestopkurser samt overvægt.

Hun har desuden en diplomuddannelse i sundhedsformidling, er uddannet Kognitiv terapeut, Yogainstruktør samt Naturterapeut - og vikar i DetNatur :)


Mail: kontakt@detnatur.dk


SÅDAN ARBEJDER VI

Under et forløb bliver du af øvelser, naturen og dine efterfølgende refleksioner stimuleret til at skærpe og lytte til dine sanser. Du trænes i at registrere og tolke de signaler, du modtager via dine sanser. Målet er, at du opnår større sensitivitet over for disse signaler.

Er du stressramt eller har uro i kroppen, har du ofte mistet eller i bedste fald forringet din evne til at mærke, hvad kroppen fortæller dig.


FORSKNING VISER

Forskning viser at naturterapi hjælper og har en stor og gavnlig effekt for særligt stressramte. Naturterapi bruges til at hjælpe mennesker der har et højt stress niveau på arbejdspladsen, samt langtidssygemeldte som er ramt af stress. Et rehabiliterings ophold på 10 uger på dagsbasis i naturen og eller en terapihave viser, at have så effektiv virkning at andelen af stressramte, der er sygemeldte igennem flere mdr. er reduceret markant og de vender hurtigere tilbage til jobbet.

Naturterapi og brugen af Terapihaver er de senere år steget i Danmark - og på krisecentre har man udvidet brugen af haveterapi for volds- og traumeramte.


Den nyeste forskning viser at depressions- og angstramte også har glæde af at komme ud i naturen og i terapihaver og følge samme metode som stressramte kombineret med professionel samtale hjælp.


Naturterapi er også forebyggende - og derfor også for dig der har brug for at genfinde din indre ro og balance uden at være ramt af stress, angst eller depression.